Hvis du overvejer at låne penge på nettet, kan det være en idé lige at overveje et par ting først, inden du bare kaster dig ud i det og sender din ansøgning ind til det første og bedste lånefirma, du kommer forbi, når du søger efter lån på Google.
Det er dejligt nemt at låne penge online, men ofte glemmer folk lige at slå bakgear et øjeblik og tænke over, om det nu også er den bedste løsning. Er der en nemmere eller billigere måde at låne pengene på?
Kan du låne af venner eller familie?
Først og fremmest kan du jo overveje eller undersøge, om det er muligt at låne pengene fra familie eller venner i stedet for.
Det kan være billigere for dig at låne på den måde, da du som udgangspunkt slipper for at betale renter. Men du skal kun gøre det, hvis du er sikker på, at du kan betale tilbage igen. Der er ikke noget, der kan ødelægge et forhold mere end penge, hvis forventningerne ikke bliver afstemt på forhånd.
Har du overhovedet brug for et lån?
Du kan jo også overveje, om du overhovedet har brug for et lån. Er det, du skal låne pengene til, overhovedet så vigtigt, når det kommer til stykket? Hvor meget har du egentlig brug for at købe det?
Er det bare for at søde tilværelsen lidt, er det måske ikke den rigtige vej at gå ved at tage et lån til det. Så tænk lidt over det inden du kaster dig over et lån. Så ender du ikke med en gæld bare på grund af noget luksuriøst, du sagtens kunne have undværet.
Hvor meget har du råd til at afdrage om måneden?
Inden du vælger at ansøge om et lån, er det også en utrolig god idé at regne lidt på, hvor meget du har råd til at afdrage om måneden. Når du får dig et lån, skal du jo betale af på det hver eneste måned fremover, indtil du har betalt pengene af igen.
Har du overhovedet plads til at afdrage i dit budget? Skal du vælge en længere løbetid, så du får en lavere månedlig ydelse, men til gengæld skal betale mere på den lange bane med flere renter?
Er der et billigere sted at låne penge?
Har du undersøgt markedet for alle dine muligheder, så lån penge nu og her, hvis der ikke er billigere alternativer derude.
Har du ikke tjekket efter, så gør lige dig selv den tjeneste at se, om der er billigere låneudbydere på markedet, end den du har fundet frem til.
Kan du tjene pengene i stedet for at låne dem?
Sidst, kan du også vælge at tjene pengene i stedet for at låne dem. Kan du tage et par ekstra timer på jobbet, lave en ny lille sideforretning eller sælge nogle af dine ting for at skaffe pengene?
På den måde kan du helt slippe for at låne pengene.